KRISELØN

kan redde økonomien - din egen, din virksomheds og samfundets

Kriseløn fra staten - selvfinansierende

Vi foreslår, at Finansministeriet straks tester nedenstående forslag til selvfinansierende Kriseløn på 17500 kr./måned til alle borgere i deres ’regnemaskine’, så Folketinget efterfølgende kan hasteindføre det, såfremt det stemmer med regeringens økonomiske strategi.

Den danske tænketank SamfundsTanken har i en årrække undersøgt og afprøvet løsninger for situationer som COVID19-krisen. Deres løsninger er anerkendt både af internationale forskere og politikere. Lignende forslag har været omtalt i både danske og internationale medier.

Den danske stat kan effektivt investere 17.500 kr./måned før skat, i den danske borger. Et beløb på det niveau er nødvendigt, for at skabe de cykliske effekter, der gør Kriseløn selvfinansieret.De ekstra beløb, der med Kriseløn kommer i omløb i samfundet, øger primært omsætningen af danske basisvarer og -ydelser.

Kriseløn, hotellet og de 1.000 kr.

En gammel historie, der giver forståelse for samfundets cykliske økonomi og Kriseløns finansiering.

Vær med til at gøre en forskel

Gå ind på borgerforslag.dk og vis din støtte ved at skrive under på forslaget.

Den danske stat tildeler Kriseløn på 17.500 kr. før skat per måned, til alle danske indbyggere der er 18 år eller derover og som har skattekort og Nemkonto. Det er totalt ca. 82 mia. kr. per måned. Selv med de næsten 300 mia. kr. i andre corona-støttepakker taget i betragtning, lyder det af meget. MEN, staten ved præcist hvem der er offentlige ansatte, og da disse ikke har risiko for fyring pt., får de ikke Kriseløn. Tilføj til dette afsnit “Se hvordan vi herfra når ned på en reel omkostning på blot 6 mia. kr./måned ved at klikke på  punkterne nedenfor.

Kriseløn under COVID-19

Staten skaber en hurtig cirkulær pengestrøm, som sikrer samfundets modstandsdygtighed.

Klik på en af de pulserende tal for at læse mere...

Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5

Nr. 1

Staten ved også hvem der er på midlertidige offentlige ydelser (kontanthjælp og dagpenge), og disse modregnes i Kriselønnen 1:1, ligesom al anden indtægt. Kriselønnen koster nu 62 mia. kr./måned.

Nr. 2

Da de fleste har en indtægt i forvejen eller alternativt skal til at have en overførselsindkomst pga. fyring, går 38% af Kriselønnen til SKAT. Borgerne bruger generelt kriselønnen på danske varer og services, eller internethandler pålagt moms og afgifter. Her returnerer så 24,5% af det ubetalte. Kriselønnen koster nu 29 mia. kr./måned.

Nr. 3

Pengene som borgerne betaler med i butikkerne, ‘genbruges’ deri til regninger og lønninger der ellers ikke kunne betales. Dermed roterer de 29 mia. kr. i 2. led igen igennem skat og moms i samme måned de udbetales.

Nr. 4

Dette sker også i et 3. led, hvor butikkerne betaler leverandørerne. Krise- lønnen koster nu kun staten ca. 6 mia. kr. per måned, eller 24 mia. kr. på de næste 4 måneder som de fleste støttepakker dækker.

Nr. 5

Ved at bibeholde lønnedgangen i virksomhederne efter krisen er slut, kan eksporten øges væsentligt og dermed tjene staten penge ved at gøre Kriselønnen permanent – ca. 11 mia. kr./måned og dermed et samlet overskud på 5 mia. kr.

Dermed er Danmark også klar til næste krise, uden at der skal laves støttepakker. En del besparende faktorer er ikke medtalt, men det skal også huskes at skat og moms først returnerer efter 1, 6 eller 12 måneder. Derfor siger vi at staten skal forvente at bruge 20 mia. kr./måned i likviditet.

Kriseløn virker som et godt alternativ eller supplement til eksisterende hjælpepakkerne, uanset hvor længe COVID-19 varer. Desuden skal medtænkes de mange borgere der med Kriseløn undgår økonomiske (og efterfølgende ofte psykiske) problemer hvis de fyres eller må gå ned i løn for at hjælpe virksomhederne, eller arbejder gratis for at holde deres egen virksomhed kørende.

Dokumentation

Har du nogen spørgsmål?