KRISELØN

kan redde økonomien - din egen, din virksomheds og samfundets

Kriseløn fra staten - selvfinansierende

Vi foreslår, at Finansministeriet straks tester nedenstående forslag til selvfinansierende Kriseløn på 17500 kr./måned til alle borgere i deres ’regnemaskine’, så Folketinget efterfølgende kan hasteindføre det, såfremt det stemmer med regeringens økonomiske strategi.

Den danske tænketank SamfundsTanken har i en årrække undersøgt og afprøvet løsninger for situationer som COVID19-krisen. Deres løsninger er anerkendt både af internationale forskere og politikere. Lignende forslag har været omtalt i både danske og internationale medier.

Den danske stat kan effektivt investere 17.500 kr./måned før skat, i den danske borger. Et beløb på det niveau er nødvendigt, for at skabe de cykliske effekter, der gør Kriseløn selvfinansieret.De ekstra beløb, der med Kriseløn kommer i omløb i samfundet, øger primært omsætningen af danske basisvarer og -ydelser.

Kriseløn, hotellet og de 1.000 kr.

En gammel historie, der giver forståelse for samfundets cykliske økonomi og Kriseløns finansiering.

Vær med til at gøre en forskel

Gå ind på borgerforslag.dk og vis din støtte ved at skrive under på forslaget.

Den danske stat tildeler Kriseløn på 17.500 kr. før skat per måned, til alle danske indbyggere der er 18 år eller derover og som har skattekort og Nemkonto. Det er totalt ca. 82 mia. kr. per måned. Selv med de næsten 300 mia. kr. i andre corona-støttepakker taget i betragtning, lyder det af meget. MEN, staten ved præcist hvem der er offentlige ansatte, og da disse ikke har risiko for fyring pt., får de ikke Kriseløn. Tilføj til dette afsnit “Se hvordan vi herfra når ned på en reel omkostning på blot 6 mia. kr./måned ved at klikke på  punkterne nedenfor.

Kriseløn under COVID-19

Staten skaber en hurtig cirkulær pengestrøm, som sikrer samfundets modstandsdygtighed.

Klik på en af de pulserende tal for at læse mere...

Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5

Nr. 1

Staten ved også hvem der er på midlertidige offentlige ydelser (kontanthjælp og dagpenge), og disse modregnes i Kriselønnen 1:1, ligesom al anden indtægt. Kriselønnen koster nu 62 mia. kr./måned.

Nr. 2

Da de fleste har en indtægt i forvejen eller alternativt skal til at have en overførselsindkomst pga. fyring, går 38% af Kriselønnen til SKAT. Borgerne bruger generelt kriselønnen på danske varer og services, eller internethandler pålagt moms og afgifter. Her returnerer så 24,5% af det ubetalte. Kriselønnen koster nu 29 mia. kr./måned.

Nr. 3

Pengene som borgerne betaler med i butikkerne, ‘genbruges’ deri til regninger og lønninger der ellers ikke kunne betales. Dermed roterer de 29 mia. kr. i 2. led igen igennem skat og moms i samme måned de udbetales.

Nr. 4

Dette sker også i et 3. led, hvor butikkerne betaler leverandørerne. Krise- lønnen koster nu kun staten ca. 6 mia. kr. per måned, eller 24 mia. kr. på de næste 4 måneder som de fleste støttepakker dækker.

Nr. 5

Ved at bibeholde lønnedgangen i virksomhederne efter krisen er slut, kan eksporten øges væsentligt og dermed tjene staten penge ved at gøre Kriselønnen permanent – ca. 11 mia. kr./måned og dermed et samlet overskud på 5 mia. kr.

Dermed er Danmark også klar til næste krise, uden at der skal laves støttepakker. En del besparende faktorer er ikke medtalt, men det skal også huskes at skat og moms først returnerer efter 1, 6 eller 12 måneder. Derfor siger vi at staten skal forvente at bruge 20 mia. kr./måned i likviditet.

Kriseløn virker som et godt alternativ eller supplement til eksisterende hjælpepakkerne, uanset hvor længe COVID-19 varer. Desuden skal medtænkes de mange borgere der med Kriseløn undgår økonomiske (og efterfølgende ofte psykiske) problemer hvis de fyres eller må gå ned i løn for at hjælpe virksomhederne, eller arbejder gratis for at holde deres egen virksomhed kørende.

Dokumentation

kan de fleste mærke løn-usikkerheden, ikke mindst selvstændige og deltids-beskæftigede. Vi har i den danske tænketank SamfundsTanken undersøgt og testet sådanne situationer både i Danmark og internationalt [1], med forsøg med danske borgere siden 2016 [2]. Vores løsninger er anerkendt af internationale forskere som Guy Standing [3] og internationale politikere som Karen Jooste [4].

Vores undersøgelser finder, at 17.500 kr./måned før skat, uden krav om modydelse, kan gives uden reel omkostning for den danske stat – det kan rettere ses som en hurtig investering i at styrke samfundet [5]. Lignende forslag har været omtalt i Weekendavisen [6] og Ingeniøren [7] m. fl., og Australien laver allerede lignende udbetalinger til sine borgere [8]. I USA [9] og Storbrittannien [10] tales der pt. om lignende løsninger. Et borgerforslag om lignende kriseløn er i gang i Storbritannien [11].

er selvfinansierende for staten, og kan tildeles alle danske statsborgere (der har NemKonto og digitalt skattekort) – et beløb på det niveau er nødvendigt for at skabe de cykliske effekter i samfundet, der gør ’helikopterpenge’, ligesom Kriselønnen, selvfinansierende, ved at få flere i job [12].

De ekstra penge, der med Kriselønnen kommer ud i samfundet, betaler primært for danske basisvarer og -ydelser, som der da købes flere af. Moms og afgifter på disse varer og ydelser returnerer penge til staten, samt støtter de danske virksomheder, som dermed kan overleve, beholde flere i ansættelse og endda ansætte flere, og dermed betale selskabsskat og personskat fremadrettet. Desuden spares omkostninger til kontanthjælp og dagpenge, eftervirkningerne af arbejdsløshed (stress, depression, selvmord mm.) i samfundet mindskes, samt den generelle sundhed forbedres [13] – hvilket også er væsentligt under corona-krisen.

betaler den første halvdel af statens investering i Kriselønnen, og mere til på længere sigt, hvormed investeringen er en god forretning – og dermed at foretrække frem for de fleste andre initiativer i krisepakkerne. Ligesom krisepakkerne, hjælper Kriselønnen også til at folk kan blive væk fra arbejdet uden de helt store konsekvenser. Men Kriselønnen får dog ikke alle folk til at holde op med at arbejde [14]:

– De, som nu står uden indtægt, får et beløb i kontanthjælpsstørrelse med sædvanlige skattefradrag.
– De, som har førtidspension eller folkepension får modregnet 15-30% af Kriselønnen efter skattefradrag.
– De, som kan få dagpenge eller kontanthjælp, får modregnet Kriseløn i udbetalingen som anden indtægt.
– De, som stadig har en god indtægt fra løn, har brugt deres fradrag og betaler derfor høj skat af Kriselønnen.

af statens investering kommer derfor næsten øjeblikkeligt retur i skat og besparelser, men er en stor hjælp til de, som ville stå uden eller med meget lille indtægt, og ingen modydelse kræves.

Kortvarigt vil Kriseløn koste den danske stat ca. 20 mia. kr. om måneden i likviditet (ikke en omkostning, men en investering, der senere betaler sig selv hjem med overskud). Dette vil selv gennem 3-4 måneder (hvorefter Kriselønnen bør være løbende selvfinansierende), ikke være voldsomt, sammenholdt med de allerede 125 mia. kr. planlagte i ‘nødhjælps-likviditet’ fra regeringen.

og beregninger i ovenstående forslag findes nøje gennemgået her. Vi foreslår dette simuleres i Finansministeriets regnemaskine med alle eksternaliteter med det samme. Med lidt held bør det kunne sættes i værk før 31. marts 2020, hvor næste store lønudbetaling understreger problemerne.

Vi har indsendt Kriseløn som borgerforslag til Folketinget – du kan stemme derpå med linket her.

[1] ”Vi har i den danske tænketank SamfundsTanken undersøgt og testet sådanne situationer både i Danmark og internationalt”, KLIK HER

[2] ”med forsøg med danske borgere siden 2016”, KLIK HER

[3] ”Guy Standing”, Professor ved University of London, kalder SamfundsTankens løsning ”ingenious” i sin seneste bog, KLIK HER

[4] ”Karen Jooste” har tidligere siddet i Sydafrikas parlament og er SamfundsTankens kontaktperson i forhold til pilotforsøg i Sydafrika, KLIK HER

[5] ”investering i at styrke samfundet”, KLIK HER

[6] ”Weekendavisen”, Giv pengene væk, 13. marts 2020, KLIK HER

[7] ”Ingeniøren”, Byg Et Samfund (om), 16. marts 2020, KLIK HER

[8] ”Australien laver allerede lignende udbetalinger til sine borgere”, KLIK HER

[9] ”USA”, KLIK HER

[10] ”Storbritannien”, KLIK HER

[11] ”borgerforslag om lignende kriseløn er i gang i Storbritannien”, KLIK HER

[12] ”ved at få flere i job”, Finans, Cheføkonom i Saxo Bank: Borgerløn vil få flere i job, 3. maj 2017, KLIK HER

[13] ”eftervirkningerne af arbejdsløshed (stress, depression, selvmord mm.) i samfundet mindskes, samt den generelle sundhed forbedres”, KLIK HER

[14] ”Men Kriselønnen får dog ikke alle folk til at holde op med at arbejde”, KLIK HER

Har du nogen spørgsmål?